Om Johannes
Jeg hedder Johannes og har siddet i Viborg Byråd i mange år. Jeg har erfaringen med mig, men det har ikke slukket min ild for at ændre og udvikle.
Som formand for ældre- og aktivitetsudvalget i Viborg kommune er jeg stærkt optaget af seniorernes vilkår, hvad enten dee er aktive eller plejekrævende.
Vi skal hele tiden udvikle os, vi skal investere i velfærdsteknologi og løbende sørge for at frigøre vores omsorgspersonales ressourcer fra det hårde arbejde til den kærlige hånd og det lyttende øre.
Ud over ældreområdet er jeg stærkt optaget af kernekraft og de mange muligheder, det giver. Jeg kæmper for, at vores smukke natur ikke plastres til med solceller og vindmøller. Det er vigtigt, at nogen tør sige Rom midt imod, og jeg glæder mig over at være medlem af et parti, som har plads til alle synspunkter i den diskussion.
