Om Kurt
Jeg er byrådsmedlem og opstillet for Venstre i Skals og omegn.
Jeg er medlem af Social- og sundhedsudvalget, landdistriktsudvalget, Limfjordsrådet og sidder i Energi Viborgs bestyrelse.
For mig handler politik om at skabe de bedste rammevilkår for menneskers udfoldelse.
Mit motto er Frivillighed og Stærke Fællesskaber.
Rammevilkårene for oplandet til Viborg har på mange måder udviklet sig positivt de senere år.
Vi har gennem landdistriktsudvalget kunne sætte et konstant fokus på at skabe den nødvendige balance mellem land og by. Men der er konstant pres udefra. De unge flytter mod byerne, børnene bliver færre, og selvom regeringen har givet penge af sig i den seneste økonomiaftale, skal der stadig mange prioriteringer til.
Mit arbejde i Viborg byråd vil fortsat have den stærke og nære lokale forankring som udgangspunkt. Jeg kæmper for Skals og omegn samt Fjordklyngen i vores nære liv.
