Om Kurt

Jeg er medlem af byrådet, Klima- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Jeg ser Viborg kommune som en del af en større verden, hvor vi nyder godt af samhandel og innovation og samtidig udfordres af internationale kriser og klimaforandringer.


Jeg kæmper for en grøn omstilling af Viborg kommune, så vi samlet set kan bidrage til at imødegå klimaforandringerne og få et renere miljø og mere natur. Dette skal gå hånd i hånd med, at vi skaber grønne jobs og en sund og bæredygtig økonomi, så vi kan opretholde og udvikle vores kommune og lokalsamfund.


Som oberst og generalmajor har jeg arbejdet for Forsvaret, FN og Udenrigsministeriet, hvor jeg blandt andet har været regimentschef i Holstebro, chef for FNs styrker i Vestsahara. Jeg har opbygget af et fredsbevarende center i det sydlige Afrika og gjort tjeneste som ministerråd ved den danske FN-mission i New York.

Jeg trækker jævnligt i uniform, bl.a. som delegationschef for de militære landshold.

Jeg er foredragsholder om fred, sikkerhed og FN og aktiv i det danske FN-forbund. Lokalt er jeg tovholder for bypedellerne i Mønsted og har fokus på udvikling i vore mindre byer. Jeg er landsformand for Prinsens Livregiments Soldaterforening og dyrker jagt, sportsfiskeri, havkajak og min lille skov ved Bjerregrav.

Kontakt Kurt direkte